Disclaimer: Hvis du læser denne artikel fra dit rejse-selskabs-, hotel- eller restaurantdirektør-kontor, må du altså undskylde, at jeg har tid til at fabulere over, hvem der katapulterer deres omdømme opad, mens du kæmper for at redde din virksomhed. Sorry.
For dig, der sidder mere priviligeret i din velour-heldragt og hygge-kommunikerer hjemmefra med lækre børn inden for kramme-rækkevidde, får du her mit subjektive bud på hvilke virksomheder, brands, faggrupper og personer, der kommer ud af sundhedskrisen med flere goodwill-point på omdømme-kontoen. Det er blevet til lidt af et long-read. Som i Odysseen-agtigt langt. Så det skal du gide for at læse videre. Ellers skal du hoppe tilbage til kattene på Youtube eller avocado-madderne på Insta. 🤳
On with the show: Der er heldigvis mange "vindere" og – indtil videre – kun relativt få "tabere" set subjektivt fra mit karantæne-domicil. Altså de fleste af os giga-taber da forretningsmæssigt på krisen. Big time. Men indtil videre har jeg kun spottet forholdsvis få omdømme-tabere.
Regi-bemærkning: Jeg har skrevet artiklen ud fra et kommunikations-perspektiv, min metier. Det er ikke det samme, som at mine subjektive vindere alle excellerer i kommunikation. Nogle af de største omdømme-vindere excellerer snarere i handling, hvilket ofte kan gøre mere for omdømmet end kommunikation kan. 🤷♂️
En af de mest åbenlyse omdømme-vindere synes at være alle, der blot perifert har snittet et piccoline-job på et sygehus. Fra sosu-hjælpere til overlæger – de er krisens største helte. Meget godt illustreret af LEGO Groups opslag på LinkedIn fra forleden.
Det står nu (hånd)spritklart for os alle, hvor vigtig en del af velfærdssamfundets rygrad kittelfolket er. Når lorten rammer ventilatoren, har vi hjemmearbejds-typer altså brug for, at I tager kitler og træsko på, så vi kan bevare roen i vores joggingsæt og klip-klappere. Den epidemisk smittende følelse af kittelfolk-afhængighed bliver god for sygeplejerskerne at ride ind på til næste overenskomstforhandling eller at referere til i sosu-skolernes næste rekrutteringskampagne. Hvad sidstnævnte angår, håber jeg da, at flere unge får øjnene op for, at en kittelkarriere på nederste trin i helte-branchen kan være en meningsfuld måde at bruge sit arbejdsliv på. Det forestiller jeg mig i hvert fald, at det kan.
Et godt eksempel på en af sundhedssektorens helte, der – helt fortjent – er blevet båret rundt på en SoMe-guldstol i de seneste par uger, er Ulf Hørlyk, der er ledende overlæge på akutafdelingen i på Horsens Sygehus.
Ulf Hørlyk, som jeg aldrig havde hørt om indtil forleden, inviterer alle sine følgere (der nu også inkluderer mig) med ind i sin virkelighed på akutafdelingen i Horsens. Også når virkeligheden er, at de indtil videre går og feder den (se selv Ulfs egen beskrivelse her) på afdelingen, fordi der endnu er ekstremt få corona-patienter at tage sig af.
NB: Ulf Hørlyk har for nylig flyttet sine reportager fra LinkedIn og over på en selvstændig platform: https://akutfolket.dk/
Der er i øvrigt mange andre eksempler end Ulf på helt almindelige, hidtil ganske ukendte, sosu-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker og læger, der soler sig i velfortjent opbakning og opmærksomhed på diverse kanaler. Kittelfolket er i skrivende stund krisens foreløbig største omdømme-vindere. Og Ulf Hørlyk er et eksempel, der også er dygtig til at kommunikere – endda på en lidt overraskende kanal, nemlig LinkedIn. Et sted, hvor ens opslag ellers må lide en lang, like-løs og pinefuld død, hvis man skriver: " Er der en læge til stede?". Det er lægerne nemlig normalt ikke. Men Ulf er. Og hans velskrevne opslag får masser af positivt engagement. Jeg håber, det fortsætter efter krisen. 👨⚕️
På vinderholdet har kittelfolket selskab af Søren & Mette – aka Sundhedsstyrelsens sympatiske direktør, Søren Brostrøm, og Statsminister Mette Frederiksen. Søren Brostrøm personificerer bare alt det bedste ved sundhedssektoren og embedsværket på én gang. Tårnhøj faglighed og skyhøj troværdighed – med personligt overskud. Og det kan der tilsyneladende ikke rokkes ved, selvom han forleden måtte ud og beklage, at Sundhedsstyrelsen reelt er stået 14 dage for sent ud af sengen med hensyn til test-udstyr og -kapacitet. Vi tilgiver ham, fordi han er kompetent, fordi han er ærlig, og fordi han tydeligvis gør sit ypperste 24/7. Søren for president.
Nedenstående Twitter-pip fra en knalddygtig og normalt meget autoritets-kritisk Berlingske-journalist, er en god illustration af Søren Brostrøms heltestatus. Og så endda i den snakkende klasse, der ikke normalt udnævner nogen til helte – allerhøjst med sarkasme-underlægning. 🦸♂️
Foruden at være kompetent og sympatisk er Søren Brostrøm frem for alt – i hvert fald i denne sammenhæng – en superskarp kommunikatør. Han er meget præcis, sprogligt. Hans kropssprog understøtter budskaberne og gør os trygge. Og så stiller han op overalt. På pressemøder, i nyhedsudsendelser, hos Lippert, i Lægens Bord og selv i TV2's patetiske corona-show i lørdags, hvor han lod sig interviewe af altid enerhverende Puk Elgaard. Godt nok med et ansigtsudtryk som "Hide the pain Harold", men han stillede op, der ved bålet sammen med Puk. 😱
En anden, der også stiller op overalt og gør det godt, er Statsministeren. Jeg er nødt til at indrømme – uagtet hvor liberalt jeg personligt stemmer – at Mette Frederiksen indtil videre har gjort det irriterende godt under krisen. Hun har taget lederskab på situationen med en tilpas balanceret patos og autenticitet. Indtil videre synes jeg faktisk, det er svært at sætte så meget som en finger (afsprittet, of course) på hendes indsats, selvom der i skrivende stund pågår en relevant diskussion om, hvorvidt vi skyder en corona-kaninunge med en lockdown-bazooka.
NB: Det er mig bekendt aldrig før sket, at en siddende statsminister har fået sådan et skudsmål (set på Twitter) af ellers altid mavesyrlige Henrik Qvortrup:
Men selvom jeg bestemt er på linje med erhvervsorganisationerne og de store selskaber i, at vi har brug for et klart kommunikeret exitplan, og at vi ideelt set skal have gang i samfundshjulene pronto, så kan man ikke seriøst klandre en politiker for – med hele Folketingets opbakning – at lægge en forsigtigheds-buffer ind i en ekstraordinær krise.
Mette har også haft overskud til særlige pressemøder for børn og til at gæste Ultra Nyt og formidle corona-krisen i børnehøjde. 😍
Mit bud er, at Mette rider komfortabelt igennem næste valgkamp på sin corona-hest og direkte ind i sin second term. Og her kunne man jo indvende, at oppositionen også har vist demokratisk overskud og samfundssind ved at bakke Statsministeren 100 procent op, for det er jo sandt. Credit til oppositionen for – indtil videre – ikke at politisere en national krise. Super-dejligt at opleve. Jeg oplever det nærmest selv som en genforelskelse i vores mindretals-parlamentarisme og i vores tillidsbaserede samfundsmodel. Men der er altså ikke mange, der ved næste folketingsvalg husker, at oppositionen også viste samfundssind. Vi husker, at Mette viste lederskab og passede på Danmark med en almoderlig ro, som vi formentlig kan fornemme helt ind i stemmeboksene i 2023.
Søren, Mette og sundhedssektoren er set fra min optik de klart største omdømme-vindere indtil videre. Først og fremmest på grund af deres gode handlinger. Dernæst på grund af deres kommunikation.
En helt anden sektor end sundhedssektoren, dagligvaresektoren, fik pludselig også en central rolle i krisen. Det begyndte med hamstring af toiletpapir, og siden har der løbende været fokus på, om dagligvarebutikkerne har været i stand til at holde forsyningskæden stram og forsyne os med kiks, fryse-pizzaer og Faxe Kondi (er det mon tænkt eksempel eller egen erfaring?). Og det har kørt upåklageligt, må man sige – hos Salling Group, Coop, Rema1000, Dagrofa og hele vejen rundt, virker det til.
Øverst i mediedækningen og i mit LinkedIn-feed har været Per Bank, CEO hos Salling Group. Koncernen kom ellers uelegant ind i krisen, idet Salling gennemførte Rivegilde i krisens allerførste dage. Not smart. Men vi skulle vist alle lige finde vores ben og forstå alvoren i de første dage.
Siden er Salling Group kommet stærkt igen med mange gode tiltag, mens man har holdt forsyningskæden stram og kerneforretningen kørende:
Per Bank har uden konkurrence været den mest synlige og tydelige dagligvare-topchef på min radar. Så mangler vi bare, at Salling Group dropper de husstandsomdelte tilbudsaviser, der virker som en anakronisme i 2020.
Den mest synlige dagligvare-kommunikations-type har til gengæld været kommunikationschef Jonas Schrøder fra Salling Groups konkurrent Rema 1000. Foruden at være særdeles velskrivende og meget hyppigt kommunikerende (fx på LinkedIn) har Schrøder også været dygtig til at personificere mange af de samme tiltag og historier, som Per Bank er afsender på hos Salling Group.
Anti-hamstrings-tiltag, fælles PR-tiltag sammen med konkurrenterne, forsyningssikkerheds-beroligende kommunikation, plexiglas ved kasserne, afstandsmærker på gulvene, promovering af den deleøkonomisk platform Vigo er blot et lille udpluk af de tiltag, jeg har noteret mig som LinkedIn-connected med Jonas Schrøder.
Et helt andet sted i dagligvare-sektoren ser Nemlig.com ud til at profitere big time på corona-krisen: Nemlig.com var blot en halvkendt online-spiller på dagligvaremarkedet før krisen. I min husstand har vi længe været trofaste kunder, ganske enkelt fordi vi var luddovne længe før krisen, men der har åbenbart ikke været tilstrækkelig mange som os. I hvert fald er det endnu ikke lykkedes Nemlig at drive en profitabel forretning.
Mon ikke det ændrer sig efter krisen? Profitabiliteten må jo blandt andet handle om at opnå tilstrækkelig volumen og kunde-tæthed. Og det tyder den heftigt accelererede ventetid under krisen hos Nemlig.com på. Men det har selskabet håndteret fint med oprettelse af digitalt kø-system, så alle har kunnet komme til. Og hamster-filter har de også implementeret. Min bedre halvdel er blevet nappet af filteret flere gange, når hun har forsøgt at tilrane sig to pakker mel i samme ordre. Hamster-svin!
Anyway, Nemlig.com er ikke omdømme-vinder på grund af fantastisk kommunikation, men simpelthen fordi krisen har aktualiseret deres værditilbud om nem og convenient dagligvare-indkøb uden corona-risiko. Fun fact: Anders Holch Poulsen, der ejer Bestseller-koncernen, som har fyret 750 og sendt flere tusinde hjem med statsstøtte, er i øvrigt også medejer af Nemlig.com.
Gynger og karuseller ...
Jeg håber, krise-succesen med at være aktivt kommunikerende giver Per Bank og andre dagligvare-bosser lyst til at melde sig mere ind i samfundsdebatten, også når det handler om andre temaer end hamstring, forsyning, lukkelov og corona-afstand.
En anden gruppe, der i min optik har udmærket sig og kommer omdømme-styrket ud af krisen, er de store, familieejede produktionsvirksomheder. Du ved, de virksomheder, som har hovedsæde i byer, der højst ville kunne mønstre en tankstation, havde det ikke været for den lokale familievirksomhed.
Hos Grundfos, der under krisen primært taler gennem topchef Mads Nipper, men faktisk også gennem Kim Skibsted fra ejerfonden Poul Due Jensens Fond .
Mads Nipper er lidt i familie med Per Bank i sin måde at kommunikere personligt på LinkedIn. Der er godt nok også en hel del zombie-delinger, når man løber hans posts igennem, men mon ikke også manden har andet at lave end at angle efter likes? I think so.
Mads Nipper og Grundfos har gjort mange anerkendelsesværdige ting, heriblandt følgende:
Han er gudhjælpemig også en flot mand, Mads N.
Hør i øvrigt Børsen-chefredaktør Niels Lundes spændende podcast-interview med Mads Nipper fra i sidste uge: https://borsen.dk/service/podcast
Der lærte jeg fx, at Grundfos kan spare "et par hundrede millioner", hvis de sætter lønstigninger for deres 19.000 medarbejdere i bero for en tid. WTF!?
Mads Nipper er i øvrigt ikke bare rygklapper for Regeringen. I torsdags stod han fx frem på Finans.dk sammen med tre andre topchefer og efterlyste en snarlig genstart af dansk erhvervsliv.
Hos LEGO, hvor Mads Nipper i øvrigt kom fra, da han skiftede til Grundfos, kører man som sædvanligt også den gode stil. I Billund er de også gået i gang med at producere værnemidler, mens Novo Nordisk Novo Nordisk vil stå for en del af de coronatest, der skal udføres, og Carlsberg producerer håndsprit til sundhedsvæsnet. Sådan, corporate Danmark.
Hvis man som virksomhedsejer ind imellem tvivler på, hvorfor man egentlig betaler medlemskontingent til sin brancheorganisation, så har krisen været en god reminder om, hvad erhvervs-lobbyisterne kan gøre for en. Fx skaffe 300 mia. kr. i hjælpepakker. Dansk Erhverv, hvor Publico er medlem, med en meget synlig Brian Mikkelsen i spidsen, har sammen med Dansk Industri forhandlet nogle historiske hjælpepakker hjem til virksomhederne, som dermed har fået lidt flere grunde til at genoverveje de mulige opsigelser - og måske også til at melde sig ind i en brancheforening, hvis man ikke allerede er det.
Noget af det bedste ved erhvervsorganisationernes indsats er, at den har været vedholdende og dynamisk. Hver gang en ny problemstilling eller en ny presset branche-undergruppe er dukket frem, enten via medierne eller via erhvervs-organisationernes egne analyser (se eksempel nedenfor fra min egen branche), så har organisationerne bragt det tema op på den politiske agenda. Og politikerne har lyttet. 👏
Mange af de virksomheder, som i disse dage søger om lønkompensation og omkostningsrefusion husker forhåbentlig, at erhvervsorganisationerne var en kraftigt medvirkende faktor i at sikre disse muligheder i en hidtil uset størrelsesorden.
Alle os, der har skolebørn, har jo fået en dejlig ny arbejdsopgave under corona-krisen med at hjemme-skole vores børn på baggrund af nogle halvhjertede AULA-beskeder (fuld af kommafejl) fra børnenes lærere.
Heldigvis har aktører som Randers Regnskov, Københavns Zoo, Sofaskolen og andre grebet muligheden for at byde ind med engagerende moduler til hjemme-skolingen. Herunder et af mange glimrende eksempler på Randers Regnskovs daglige live-udsendelser via Facebook under krisen. Hvor mange er der lige ansat i Randers Regnskovs skoletjeneste vs. lærere på dine børns skole...?
Der er selvfølgelig også lokale helte rundt omkring på folkeskolerne. De virker bare til at være i mindretal. Men en type som matematiklærer Flemming Nielsen kommer helt sikkert også styrket ud af krisen, efter at han omdannede sin vaskekælder til video-studie og lavede videoer som den nedenfor om corona-matematik
Der er også andre lokale helte end Flemming. De små butikker og erhvervsdrivende, som på grund af kreativitet, nytænkning eller generøsitet har sat goodwill-point ind på kontoen i deres lokalmiljø. Lad os håbe, at så mange som mulige af dem overlever.
Herunder et par eksempler på lokale goodwill-vindere:
And the list goes on. Du kan garanteret supplere med en række samfundssindede eksempler på lokalhelte fra dit lokalområde eller i din branche. Krisen har heldigvis fået det bedste frem hos mange erhvervsledere.
Microsoft og deres video-samarbejds-tool er et eksempel på en omdømme-vinder, der mig bekendt ikke har gjort så frygtelig meget andet end at være på markedet og fungere, når vi alle har brug for at ændre arbejds- og mødevaner.
Jeg er personligt gået fra skeptisk til at være kæmpe Teams-fan. Tror, jeg kommer til at konvertere mange fysiske møder til Teams-møder fremover. Microsoft har også grebet øjeblikket og gjort Teams gratis at bruge i de kommende seks måneder. Mon ikke, det er rigeligt til at gøre ikke-betalende kunder hooked som mig? I think so.
Herover en illustration af, hvordan man som hjemmearbejdende trebørns-far godt kan multi-taske og made baby, mens Publico holder Teams-møde.
NB: Microsoft-stifter Bill Gates advarede os i øvrigt allerede i 2016 om, at vi burde ruste os til flere pandemier i fremtiden:
Omdømme-taberlisten er heldigvis kort, set fra min stol. Den mest åbenlyse omdømme-taber synes at være Bestseller, der var hurtig til at fyre 750 medarbejdere og sende over 2.000 hjem med lønrefusion. Jeg er helt opmærksom på, at Bestseller formentlig har truffet en ædruelig økonomisk beslutning om at sætte en prop i et tab på 100 mio. kr. om dagen. Damn! Men i et omdømme-perspektiv er det umuligt ikke at tabe sympati-kampen, når man på den ene side er ejet af Danmarks rigeste multimilliardær, og på den anden er de første til at massefyre og aflyse huslejebetalinger. Sorry, Anders & co. Sådan er det med omdømme. Ikke altid fair.
Kommunikations-professor Finn Frandsen kalder det for begivenheds-stigmatisering, når en enkelt begivenhed ender med at påvirke hele samfundets opfattelse af en virksomhed. Jeg er bange for, det bliver tilfældet med Bestseller og corona-krisen.
Blandt de lidt mindre markante omdømme-tabere har jeg også noteret mig følgende:
Det er i kriser som nu, at virksomheder og ledere skal vise, hvad de er lavet af. Og det kan godt være, ovenstående omdømmetabere ikke på kort sigt kommer til at sælge færre t-shirts, havemøbler, gulerodsboller eller løbesko. Men jeg kunne godt forestille mig, at deres fravær af samfundssind som minimum vil smitte negativt af på deres politiske goodwill (og dermed deres license to operate) samt på deres employer brands (og evnen til at tiltrække de bedste kandidater).
Hvis lærerne og ledelsen på mine børns folkeskole har brugt krisen til at vise, hvad de er lavet af, så må konklusionen vist være, at de primært består af ferie. Med enkelte lyspunkter (Jesper, dansklærer i 5.B, du ved selv, hvem du er) har det godt nok været en sløj omgang at være AULA-vidne til. Passer det ikke med, at en normal arbejdsuge for en skolelærer er 42 timer (pga. deres lange ferier)? I så fald har mine børns lærere cirka produceret ét bogstav i en AULA-besked per ugentlig arbejdstime.
Nedenstående opslag forfattet af en skoleleder fra Urbanskolen i København og delt på Københavns Lærerforenings hjemmeside er en meget god illustration af kulturen og selvopfattelsen på mange folkeskoler, tror jeg. Antagelsen må være, at alle forældre er offentligt ansatte uden opgaver eller arbejdsløse. Jesus Christ!
Der er heldigvis masser af undtagelser som Flemming Nielsen ovenfor eller lærere fra andre skoler, som har en anden kultur. Måske dine børn går på en skole befolket med overskudslærere, der har leveret max. på den digitale undervisningskvalitet.
Min egen oplevelse er desværre illustreret meget godt i denne video:
Men det er jo først og fremmest omdømme-vinderne, der er mit fokus i dette indlæg. Jeg synes, langt flere virksomheder, politikere, brands, faggrupper og personer har vist samfundssind, overskud og generøsitet. Jeg håber, at de alle kommer til at profitere af det på den ene eller anden måde.
Hvis du på et tidspunkt længere oppe tabte sutten for at scrolle helt herned, får du da lige min subjektive 👍-liste opsummeret:
Min 👎-liste ser sådan ud:
Hvis du har læst med hertil, har du lige sat et ordentligt beløb ind på goodwill-kontoen hos mig. Skriv til mig på uffe@publico.dk, hvis du har indvendinger, kommentarer eller spørgsmål til dette subjektive indlæg. 🙏