Du har indsamlet vigtige indsigter og fundet kernebudskaberne, du har skrevet det hele i et velformuleret og sagligt LinkedIn-indlæg – måske har du endda tilføjet et billede, en meningsmåling eller et filmklip, og nu er du klar til at trykke ”slå op”. Men inden du i ren eufori over egen indsats rammer den blå knap og inviterer hele dit professionelle netværk til en online diskussionsklub, så vent lige et splitsekund!
Ligesom du kender det fra Metas platforme, er LinkedIn også styret af en algoritme, der har stor betydning for, hvad du ser og ikke ser. Men modsat for eksempel Facebook, hvor du nærmest blot skal tænke tanken om en ny cykel, før du bliver spammet med reklamer for alle cykelhandlere og -producenter i en radius af 50 kilometer, kan LinkedIns algoritme være markant sværere at gennemskue.
Heldigvis har Richard van der Blom, grundlægger af Just Connecting, kastet sig ud i den omfattende disciplin og udgivet rapporten; Algorithm Insights 2024. Rapporten afdækker alverdens kroge af LinkedIn, men i dette blogindlæg dykker vi ned i nogle af de hovedpointer, der kan give din LinkedIn-profil et algoritme-boost.
Du har måske hørt sætningen: ”Timing is everything”, og det gælder også, når vi taler om LinkedIn. Platformen oplever, at 90 procent af den daglige aktivitet ligger fra kl. 7.00-21.00, så er du en ægte early bird eller en rigtig natteravn, der har tendens til at poste, når vi andre ligger og bobler under dynen, skal du måske gentænke din strategi, hvis du vil længere ud.
For optimal rækkevidde skal du holde dig til tidsrummet kl. 8.00-11.00 (i egen tidszone). Det giver dig de bedste betingelser for hurtigt at reagere på de kommentarer eller henvendelser, der måtte komme på baggrund af dit indlæg. Og husk så at være konsekvent, når du poster. Faste tidspunkter giver algoritmen de bedste betingelser for kontinuerligt at levere dit indhold til målgruppen.
Her får du en lynguide til, hvornår forskellige typer af opslag performer bedst.
Tekst + billede | Karrusel/PDF | Meningsmåling | Tekst | Video |
Fungerer bedst mandag-fredag i tidsrummet kl. 8.00-10.30.
|
Fungerer bedst på hverdage, men særligt tirsdag og torsdag. Undgå søndage. |
Arbejdsrelaterede emner bør postes i hverdagene, mens personlige emner hører weekenden til. Kl. 8.00-11.00 er det bedste tidspunkt. |
Er mest effektivt på hverdage – medmindre der er tale om en mere omfattende storytelling, der også dur i weekenden. Kl. 10.00-00.00 er optimalt tidspunkt. |
Guides og tutorials performer godt tirsdag-torsdag, mens andre typer filmindhold er bedre i weekenden. For begge er tidsrummet kl. 11.00-13.00 bedst. |
Ligesom de fleste andre (medier) elsker LinkedIn din opmærksomhed. Derfor er det også vigtigt, at du hele tiden gør dig attraktiv, hvis algoritmen skal kigge din vej. En fast rutine med 3 til 4 ugentlige indlæg er nøglen til succes og er klart bedre end døgnflue-tendenser hver tredje måned. Vær dog opmærksom på, hvordan dine indlæg klarer sig. Strømmer det ind med likes og kommentarer, så vent en dag eller to med næste indlæg, så de ikke konkurrerer med hinanden om opmærksomheden.
Sørg for at mikse dine indlæg, så du undgår at komme bagerst i rækkevidde-køen:
Tekst + billede | Karrusel-post | Meningsmåling | Tekst | Video-post |
Undgå tre indlæg i træk af denne type for at forhindre et tab i rækkevidde på 20 procent.
|
Miks med andre formater. Tre karruseller i træk kan medføre et rækkeviddetab på op til 35 procent. |
Fungerer bedst mandage og onsdage. Tre målinger i træk kan halvere din rækkevidde. |
Kan postes dagligt uden at påvirke din performance. Mere end 1 opslag om dagen, kan dog resultere i 30 procent reduktion i rækkevidde. |
Bland video med andre indlægstyper for optimal brug. Til personlige profiler anbefales 1 video pr. uge – 1-2 hvis du er en virksomhed. |
Måske er du allerede videre i det sekund, dit indlæg lander i cyberspace, men den blå ”slå op”-knap er ikke endestationen. Faktisk er den starten på en helt ny tur, du og dit indhold skal på.
Har du hørt om purturing – the art of publishing & nurturing? Kort fortalt handler det om, at du engagerer dig i hele indlæggets livscyklus og ikke bare efterlader det alene på perronen. Algoritmen evaluerer på dit engagement, og der er særligt tre kritiske faser, der har betydning for succes.
Måske tænker du nu: Jaja, det er fint med det purturing, men hvad fa’en betyder det i praksis? Bare rolig, det har vi selvfølgelig også svaret på:
Med det sagt, så håber jeg, at du nu er klar til at tirre algoritmen, ”purture” dit LinkedIn-liv og blive en sand feed-favorit.