Med AI-redskaber kan alle skrive (i hvert fald gennemsnitligt godt) content. Så hvis du gerne vil skille dig ud, er du med andre ord nødt til at gøre noget ekstra, og her kan AI faktisk også hjælpe. Vi giver dig to gode værktøjer og metoder til at gøre dit content klogere.
Der er altid to sider af mønten, når det handler om AI. Der er solsiden, hvor generative AI-redskaber som OpenAIs ChatGPT, Googles Gemini og Anthropics Claude hjælper os med at skrive bedre og med færre fejl. Og så er der skyggesiden, hvor de samme værktøjer automatisk løfter alle dem, der før var elendige til at skrive op på samme niveau som ”alle os andre” (for du og jeg kan hurtigt blive enige om, at vi er over gennemsnittet, ikke?).
Det kan virke irriterende, at vi, der har slidt og slæbt os gennem skolens stile, gymnasiets opgaver og universitetets afleveringer, nu må se os indhentet af resten af feltet, der brugte studieårene på alt muligt andet end at øve sig i at skrive. Men det nytter ikke at tude over det – i stedet må vi hanke op i os selv og huske, at de nye AI-værktøjer også giver os – de stærke skribenter – gode kort på hånden.
Det er den gode nyhed – at vi stadigvæk kan skille os ud med vores tekster. Den dårlige er, at vi skal lægge os mere i selen, hvis det generelle bund-niveau på content stiger. Vi må simpelthen til at udvikle endnu klogere content.
Og her kan de svigefulde AI-værktøjer faktisk komme os til hjælp. Eksempelvis ved at give os mulighed for at researche endnu dybere, før vi sætter os til tasterne. Her får du to AI-redskaber, du kan bruge i din research-fase (samt nogle vigtige advarsler, så du ikke brænder nallerne):
#1 NotebookLM: Googles geniale opslagstavle
Før Google lancerede NotebookLM, kunne du i din researchfase sagtens uploade rapporter og baggrundsdokumenter til eksempelvis ChatGPT og bede den om et referat eller at finde gode citater til dig. Og chatbotten parerede altid ordrer, men du kunne aldrig være sikker på, at hverken konklusioner eller citater var at finde i dit oprindelige kildemateriale.
Det problem er om ikke løst, så i hvert fald mindre med NotebookLM, der giver brugeren mulighed for at oprette såkaldte ”notebooks” og uploade baggrundsmateriale, som man efterfølgende kan chatte med.
Hvad er fordelene?
- Overblik over stort datamateriale: Du kan uploade op til 50 kilder til en enkelt ”notebook” (hver kilde kan være op til 500.000 ord eller 200 MB)
- Kildehenvisninger: Den store fordel ved NotebookLM er, at værktøjet laver fodnoter med kildehenvisninger til de informationer, den finder i datamaterialet. Det gør det nemt at tjekke oplysningerne.
- Bonus: Podcasts om tunge rapporter: NotebookLM giver dig også mulighed for at forvandle dit baggrundsmateriale til et podcast-afsnit af 10-15 minutters varighed, hvor to (meget entusiastiske) amerikanske værter introducerer dig til selv de mest komplekse emner. Du skal dog ikke se podcasten som et slutprodukt, mere som din mulighed for at få en hurtig indflyvning til et svært emne.
Hvad skal du være opmærksom på?
- Stadig risiko for hallucinationer: Selvom NotebookLM giver dig kildehenvisninger, kan du stadig godt risikere, at værktøjet ”finder på” eller overfortolker pointer i kildematerialet.
- Upload kun sikkert materiale: Du deler dine data med Google i NotebookLM, så du skal ikke uploade materiale med persondata eller forretningshemmeligheder. Hold dig til offentligt tilgængelige rapporter og information.
Et eksempel på, hvordan NotebookLM giver overblik over Forbrugerombudsmandens anbefalinger om miljømarkedsføring.
# 2 Deep Research: Din egen junior-analytiker
Google var først med muligheden for Deep Research i deres chatbot, Gemini, men siden har både ChatGPT og Perplexity også fået muligheden. Deep Research adskiller sig fra den traditionelle chat-oplevelse ved at udføre en række handlinger for brugeren – uden at du skal prompte undervejs. Kort fortalt hjælper Deep Research med at lave kortere eller mere omfattende rapporter på emner, som brugeren angiver (se eksemplet her, hvor vi gerne vil have input til en artikel om trends indenfor content marketing):
Outputtet bliver leveret som en rapport i Google Docs-format, som du kan se et eksempel på nedenfor:
Hvad er fordelene?
- Dokumentation og overblik over et emne: Du får på få minutter en rapport, der giver et overblik med kildehenvisninger til selv indviklede emner.
- Tydelige kildehenvisninger: I din Deep Research-rapport få du kildehenvisninger bagerst i dokumentet.
Hvad skal du være opmærksom på?
- Manglende kildekritik: Det er ikke altid tydeligt, hvordan Deep Research udvælger sine kilder og vigtigere: hvilken værdi den tillægger forskellige kilder. Er et blogindlæg eksempelvis lige så meget værd som et studie fra et universitet? Du er med andre ord helt afgørende, når konklusionerne skal efterprøves.
- Et overblik, ikke et slutprodukt: Styrken ved Deep Research er ikke som en nem genvej til en e-bog eller et white paper. I stedet ligger værktøjets styrke i at gøre det muligt at få mange vinkler på et kompliceret emne og efterfølgende vælge den stærkeste dokumentation og data til at underbygge dine pointer i dit content.
Vil du gerne styrke din content marketing indsats?
Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre dit content endnu klogere. Her kan du læse om vores principper for at lykkes med klogere content.