Som studerende har livet i et kommunikationsbureau kun været noget, jeg turde drømme om. Men i foråret 2020 kunne jeg bevæge mig ind i det ukendte farvand og begynde min nye tilværelse som praktikant i Publico. Nu er mit forløb snart ved vejs ende, og det har bestemt ikke været kedeligt.
Dagen begynder på to hjul igennem Aarhus midtby. Forbi Dokk1 og ned langs havnen, til jeg når Publicos kontor, der ligger på Mellemarmen med skibe ved kajen og skrigende måger over vandet. Indenfor kan man høre tastaturerne fra de publicanter, som allerede er mødt ind. Jeg finder mit skrivebord og starter arbejdsdagen med at tjekke mails.
Mandag begynder altid med et morgenmøde klokken ni. Her får vi et overblik over den kommende arbejdsuge, arbejdstid, opgaver og kunder over en kop kaffe. Men vi vender også lige weekendens oplevelser. Herefter er det i gang med dagens arbejde.
Den første to-do er noget så hyggeligt som at læse nyheder. Jeg har en fast opgave for en kunde med at holde dem opdateret på regeringens håndtering af coronakrisen. Det er måske ikke raketvidenskab, men der ligger alligevel en opgave i at omskrive artiklerne til en objektiv tekst uden journalistens vinkling. I dag er der to relevante artikler, som jeg skriver et kort, engelsk referat af og sender til kunden.
Nu er det planen, at jeg skal researche til et møde senere på dagen, men før jeg kommer i gang, tikker en mail ind med en hasteopgave. Jeg skal oversætte en artikel og en contentplan fra dansk til engelsk – og helst A.S.A.P. Selvom det måske er en kliché sige, at ingen dage er ens, er det altså oftest sådan, virkeligheden er. Det sker tit, at det, jeg har planlagt, må vige pladsen for noget presserende.
Jeg når lige at sende oversættelserne afsted inden frokost. Klokken er 12 og rundt omkring i storrumskontoret begynder de andre at søge mod frokostbuffeten, og vi samles til dagens hyggelige højdepunkt. Bagefter er vi nogle stykker, der snupper en gåtur på havnen for at få lidt frisk havluft, inden arbejdet fortsætter.
Jeg studerer medievidenskab på 6. semester og er i praktik sideløbende med to afsluttende fag på bacheloren. Jeg har altid gerne villet i praktik på et bureau, fordi opgaverne og kunderne ofte er meget alsidige.
Nu har jeg cirka en time til at researche til mødet. Det er til et nyt udbud og en vildt spændende proces at være en del af. Jeg sidder med ved bordet, når der bliver lagt strategi, og der bliver lyttet, når jeg kommer med input.
Efter mødet bruger jeg de sidste par timer af dagen på et praktikantprojekt. Min praktikantmakker Line og jeg har fået som opgave at skabe en karriereside til Publicos hjemmeside. Vi har udviklet alt fra bunden – fra personas til strategi og indhold. Det er vildt fedt med en opgave, hvor man selv styrer processen fra start til slut og har tid og plads til at lære – også af sine fejl.
Da jeg skal til at pakke sammen for i dag, bliver jeg tilbudt at være med til et kort møde. Det er en god mulighed for at få mere indsigt i distribution af artikler og mediekontakt. Det siger jeg selvfølgelig ikke nej til og bliver en halv time længere.
Klokken 16 og arbejdsdagen er så småt ved at være forbi. Jeg siger farvel til de andre og hopper på min cykel igen. Nogle af skibene er sejlet, men mågerne kan stadig høres. Jeg cykler ned om Dokk1, igennem midtbyen og glæder mig allerede til næste arbejdsdag.
Det bedste, man kan gøre som praktikant, er at tage imod alle de muligheder, der byder sig, så man kan prøve kræfter med en masse forskellige opgaver. Jeg har selv erfaret, at nogle af de forestillinger, jeg havde inden praktikken, ikke matchede med virkeligheden – for eksempel hvordan man laver markedsføring, skriver en god pressemeddelelse, udvikler en kampagne eller opsætter en landing page. Ved at prøve en masse forskelligt er jeg kommet meget tættere på min drømmedestination: Bureauverdenen.