Med kunstig intelligens kan du generere en gangbar kernefortælling, før du overhovedet har sippet en tår af din flat white. Men kradser du lidt i de første formuleringer, finder du ofte en kønsløs fortælling, konkurrenten også kunne have lagt navn til. Derfor må du ikke undervurdere værdien af et ægte human touch, når du skal definere din virksomheds berettigelse i en samlet fortælling.
Aha, spændende, fortæl mig noget me… Zzz. Snork.
Du kender helt sikkert de generiske formuleringer. Måske har et par af dem endda adresse på jeres hjemmeside, hvor de lever rent free under ”Om os”. Jeg bebrejder dig ikke. For det kan være svært at modstå fristelsen til at få ChatGPT, Claude eller en af dine andre superintelligente venner til at formulere en god kernefortælling i et snuptag, når tiden er knap. Og hvem elsker ikke innovation og kunden i centrum?
Da jeg startede hos Publico i 2022 lavede vi kernefortællinger en masse, men i takt med AI-godstogets tromlen, forsvandt den slags ”simple” skriveopgaver, mens andre mere forretningskritiske strategiprojekter kom til. Men nu – 4,5 år senere – er det som om, kernefortællingen (allerede) har fået en revival. Måske fordi den igen anses som en vigtig del af strategien? Måske fordi det reelt er et punkt, hvor man kan adskille sig fra konkurrenterne?
Hvis man altså gør det ordentligt.
For ja, det kræver lidt mere end en kæk copywriter og et blankt word-dokument at skrive en kernefortælling, der stikker ud fra mængden.
Hos LinkedIns B2B Institute taler de om ”The Sea of Sameness” – et hav hvor virksomheder ligner og lyder som hinanden, hvilket gør dem stort set umulige at adskille for modtageren. Og som kan få en ret irriterende konsekvens for den, der betaler marketingregningen.
I artiklen beskriver LinkedIn blandt andet en undersøgelse, hvor kun to procent af deltagerne korrekt forbandt de undersøgte Dell-annoncer med Dell. Til gengæld troede 11 procent, at Microsoft var afsenderen.
Det er alligevel en generøs måde at støtte konkurrentens markedsføring på…
Selvom dette eksempel handler om visuel genkendelighed, kan vi med rette kaste samme kritiske blik mod andre dele af brandet: Hvis konkurrenten satte sit logo på jeres kernefortælling, ville nogen så løfte et øjenbryn? Eller sagt på en anden måde: Hvis vi fjerner logoet, hvad peger så tilbage på jer?
En af kernefortællingens vigtigste opgaver er at definere virksomhedens ståsted og retning i en fortælling, der er så sproglig skarp og klart defineret af jeres organisation, at der ikke er tvivl om oprindelsen. Den skal forklare, hvorfor I er relevante, hvad I vil for kunderne, og hvilken tilgang der præger arbejdet. Samtidig skal den give jeres medarbejdere et fælles udgangspunkt, når de sælger, rekrutterer og kommunikerer.
Det kræver en forankring i organisationen, og her kommer – SURPRISE – ægte mennesker og human touch ind i billedet.
Selvom mennesket af natur gerne vil passe ind, handler det om det stikmodsatte, når du skal brande din virksomhed. Tænk Apple. Tænk Tesla. Tænk Ryanair. Vi kan altid diskutere, de bagvedliggende årsager til kendskab og markedsposition, men faktum er, at disse virksomheder formår at differentiere sig i et marked, hvor der immervæk er meget teknologi, mange biler og mange flyselskaber.
At stå ud fra mængden kræver mod – og noget, der udelukkende kendetegner jer. Og selvom AI kan hjælpe med at løfte skrivekvaliteten, følger særpræget ikke automatisk med.
Det illustrerer et studie offentliggjort i Science Advances i 2024. Her undersøgte forskere, hvordan AI-genererede idéer påvirkede deltagernes historier. Historier skrevet med AI-hjælp blev vurderet som mere kreative og bedre skrevet, men samtidig lignede de til forveksling hinanden både indholdsmæssigt og strukturelt.
Studiet bygger på fiktionstekster, så vi kan ikke sætte direkte lighedstegn mellem resultaterne og virksomheders kernefortællinger, men det peger alligevel på en relevant udfordring: Kunstig intelligens kan gøre os bedre til at formulere os og samtidig gøre os dårligere til at stå ud fra mængden.
Og det bringer mig tilbage til det tidligere omtalte human touch. For hvis din kernefortælling virkelig skal tage kegler, er du nødt til at tale med andre end dine virtuelle venner.
Her er kvalitative interviews en metode, der ikke bør være til diskussion og som bør stå øverst på din to-do-liste. Selvfølgelig skal ledelsen forklare ambitionerne. Men du skal også turde tale med de medarbejdere, der ikke nødvendigvis siger ja til en firmatatovering i panden uden at tøve. Og med kunder, der kender jer i gode tider såvel som i dårlige.
Det er nemlig ikke sikkert, de fremhæver det samme ved jeres virksomhed. Måske taler direktøren begejstret om innovation og teknologi, mens kunderne især værdsætter, at I tager telefonen eller gennemskuer, hvornår de ikke har brug for en ny løsning. Den forskel er værd at undersøge, inden ’innovativ’ bliver jeres nye y-ord og får den glitrede hovedrolle forrest på hjemmesiden.
Og så skal du turde spørge efter situationer, hvor ordene bliver til handling. Drop spørgsmål som: ’Er I kundeorienterede?’ og erstat dem med gode, gamle hv-spørgsmål som: ’Hvornår har I sidst anbefalet en mindre løsning, end kunden bad om?’ Og følg op: Hvorfor? Hvad betød det for kunden? Er det sådan, I plejer at gøre?
Heri ligger jeres særegne kernefortællingspotentiale gemt.
Nu tænker du måske: Jamen kan jeg for fan*** ikke bruge min chatbot til noget som helst i en kernefortællingsproces?
Jojo, selvfølgelig kan du det. Mere anti-AI er jeg heller ikke…
For den er nemlig skidegod til at sammenholde svarene fra din dataindsamling og se mønstre, temaer og sammenfald i ord. Hvad går igen? Hvor er der uenighed? Og hvilke påstande kan I faktisk bakke op med eksempler? Måske er det faktisk helt legitimt at sige, at I er innovative.
Du kan også sagtens få den til at skrive et første udkast af din tekst. Men selvom dine kvalitative input er strålende, så sørg stadig lige for at kigge din virtuelle kollega over skulderen, inden du bare blindt stoler på outputtet. Har den for eksempel gjort jer lidt mere fantastiske, end kunderne gav udtryk for? Har den overset de kritiske svar? Eller er de konkrete erfaringer blevet oversat til de samme floskler, du forsøger at undgå?
Brug din kritiske sans, din faglige dømmekraft og dit kendskab til organisationen til at modellere fortællingen på plads. Og vær ikke for fin til at få ekstra øjne på – fra både interne og eksterne interessenter – for at sikre, at jeres særpræg skinner igennem.
Og inden du trykker ’publicer’ og får printet 5000 messeflyers med jeres nye identitet i crispy CMYK-farver, så sæt lige konkurrentens navn ind i stedet for jeres. Hvis teksten stadig passer som fod i hose, er I ikke i mål. Heller ikke selvom ChatGPT kalder fortællingen ”skarp og autentisk”.