Måske er din organisation ved at udfolde en employer branding- eller employee advocacystrategi, hvor en af eksekveringspunkterne er, at I skal være autentiske på SoMe – både ledere og medarbejdere. Data fra LinkedIn viser da også, at job-kandidater har tre gange så stor tillid til en virksomheds medarbejdere som til selve virksomheden, når det gælder om at få troværdig information om, hvordan det er at arbejde der. Samtidig kan stærke employer brands reducere cost-per-hire med op til 50 procent.
Så autenticitet kan formentlig godt betale sig. Men hvordan pokker er man autentisk bag en skærm? Og hvem har overhovedet defineret, hvad der kan stemples som autentisk indhold?
På det seneste har flere måske oplevet, at LinkedIn er blevet base for en type af sårbart indhold, der bliver gjort synonymt med autentisk indhold. Hvor der deles livstragedier, der rækker langt ud over jobnyt-opdateringer, webinartilmeldinger og andre fagligt orienterede opslag. Der er dog ingen tvivl om, at store følelser, personlige kriser, sygdom og andet gud-forbyde-det-rammer-nogen–indhold, man før kun ville have læst på Instagram (eller i Familiejournalen), performer utrolig godt. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv labber det i mig. Af den grund er det nok naturligt, at vi i sådanne opslag oplever, at autenticiteten er på himmelflugt.
Men: Sårbart og stærkt personligt indhold kan også have den effekt, at man kan tænke, det er det eneste indhold, der fungerer, for at være autentisk på LinkedIn. Og åbenhed og følelser er fine, men kan også kanaliseres ud på så mange andre måder. For autenticitet kan sagtens skinne igennem, hvis man har en stor passion for sit fagområde eller stolthed over en medarbejdergruppe, hvor man kan mærke engagementet boble i afsenderen.
Hvis du eller I som organisation ønsker mere autenticitet i kommunikationen fra både leder- og medarbejdersiden, kommer her nogle råd, som forhåbentlig kan grave jer et spadestik dybere – uden at du behøver at vende vrangen ud. Og det er egentlig uanset, om I er i gang med at udfolde en thought leadership-, employer branding- eller employee advocacy-strategi.
Vi har sikkert alle læst opslag fra personers egne profiler, men hvor det er tydeligt, der er brugt en corporate tekst til formålet. Og selvom det kan være ganske udmærket, er det som regel ikke superpersonligt eller autentisk.
Vores sprog og skrivestil siger meget mere om os, end man lige regner med. Og ikke på den måde, at fordi-du-ikke-sætter-kommaet-korrekt-er-du-sikkert-ikke særlig-klog. Snarere, at du tilsyneladende har vigtigere ting at gå op i, og det er de ting, der giver dig ild i øjnene – og dét vi gerne vil høre om. Uperfekt er ok. Og menneskelige opslag med lidt slåfejl, spontane selfies og ærlige refleksioner virker ofte mere tillidsvækkende end glatte kampagnebudskaber.
Et godt og generelt skriveråd er: Skriv, som du taler. Du kan selvfølgelig godt sortere øhm’erne og de værste stavefejl fra, men at folk, som kender dig, kan genkende dig i teksten – det giver autenticitet. Måske kommer du ofte med anekdoter, måske aldrig. Måske er du ung med de unges begrebsverden, måske overhovedet ikke. Pointen er, at du bare skal skrive dine opslag på den måde, som du normalt taler på over frokosten, og ikke hvad du tænker, der vil lyde godt. Det er faktisk også nemmest frem for at pudse og polere enhver vending.
Og husk, at de dygtigste også laver slåfejl i opslag. De er måske bare hurtigere til at skjule dem (selvom LinkedIn straffer redigerede opslag).
Når LinkedIn i højere grad bliver en platform med indhold, som før primært levede på Instagram, betyder det ikke, at indhold skal være privat, før det er en succes. Du skal i hvert fald ikke krænge din sjæl ud og dele noget, som du ikke har lyst til. Og slet ikke for at please en algoritme.
Men du kan godt vise din personlighed og være personlig, hvor man kan mærke dig som person, uden at du er privat. De fleste synes formentlig blot, det er ekstra krydderi, når gode opslag laver et lille svirp, eller der er en god, personlig krølle.
Så hellere give afkald på performance og i stedet ramme de rigtige, som synes, du er ægte sej og har spændende ting på hjerte. På den måde handler autenticitet egentlig ”bare” om at kunne mærke mennesket bag.
Autenticitetens magi kan opstå, når vi får berettet førstehåndserfaringer og -oplevelser. Når medarbejdere deler konkret erfaring fra deres fagområde, hverdag, succeser, udfordringer eller indblik i kulturen – også gerne processerne fra det famøse maskinrum. Her er der ingen bedre eksperter end dem, der er i det hver dag. Det gør, at opslag kan opnå en autenticitet, som er svær at blot skrive sig til.
Vi kender alle de famøse så-var-vi-her-selfies på LinkedIn, men ofte indfanger de noget, som kan være svært at sige med ord. En delt begejstring eller passion for noget. Også selvom man måske kommer til at lukke øjnene på billedet. Men når medarbejdere faktisk er stolte af deres arbejde, projekter eller kollegaer, kan det mærkes i deres indhold – og det er ofte dér, autenticiteten bliver til at føle på.
Ingen af rådene er hverken nybrud eller raketvidenskab. Men tilsammen kan de formentlig hjælpe dig og din organisation på sporet af, hvordan jeres autenticitet skal fungere i praksis, og hvor snitfladen skal ligge i forhold til det, I gerne vil bringe ind på platformen. Det er i hvert fald gode overvejelser at gøre sig i forbindelse med en ny strategi.
Så kort sagt: Fokusér på faglige såvel som ikke-faglige emner, der interesserer dig og betyder noget for dig, stå ved dine holdninger, og lad dine medarbejdere gøre det samme. Ægte passion, gnist og engagement skal nok slå igennem muren på LinkedIn over tid – det blot kræver lidt konsistent arbejde.