Alle kan hive telefonen op af lommen, optage en film i nogenlunde kvalitet og dele den med enhver, der gider at se den. Men både du og jeg ved også, at der er ret stor forskel på at se den nye Barbie-film på det helt store biograflærred og at se din kollegas håndholdte hjemmevideo fra en skolekoncert med nogle børn, du ikke rigtig kender. Og det er ikke kun budgettet, der gør forskellen… Eller Ryan Gosling.
Hos Publico har vi faktisk en hel afdeling, der ved, hvordan du får din film til at skille sig ud fra mængden – også uden en masse hollywoodmillioner i ryggen. Jeg har sat min instruktør-kollega Eskild stævne, og bedt ham komme med de bedste tips til at løfte din filmproduktion.
Er du ekspert i film-lingo, sidder du nok og fnyser over det her tip. For du ved selvfølgelig godt, hvad visuel intensitet er. Men er du (forholdsvis) ny i arbejdet med konceptudvikling, storyboards og manuskriptskrivning, står begrebet måske ikke lysende klart for dig.
Visuel intensitet er styret af kontraster, og du kan se det som en skala, hvor nulpunktet er en hel hvid væg med savsmuldstapet, og det maksimale er tusindvis af mennesker badet i stroboskoplys i en festival-moshpit. Total orden over for totalt kaos.
Alt i din films handling kan understøttes af den visuelle intensitet, når det bruges bevidst. Forestil dig: Stativoptagelser over for håndholdt kameraføring. Lange sekvenser over for hurtig klipning. Stille jazz over for høje skrig. Nedtonede jakkesæt over for flamboyante kostumer. Ved at skrue op og ned for intensiteten kan du skabe mere eller mindre fokus på dine budskaber og på den måde styre din fortælling. Arbejder du ud fra en dramaturgisk model som for eksempel berettermodellen, så tænk på, at intensiteten skal stige mod klimaks for derefter at falde igen.
Og netop balancen er vigtig – ingen gider stirre ind i en hvid væg i 90 lange sekunder, men de gider heller ikke nærme sig et epileptisk anfald efter halvandet minuts rave-stemning.
Dit kameras objektiv har stor betydning for din films udtryk. Det kan både trække dig helt ind, hvor du kan se den mindste vibration i et øjenbryn og skubbe dig ud på distancen, hvor du i bogstaveligste forstand får det helt store billede.
Er det den nære personfortælling, du har fokus på, så vælg vidvinkel. Vidvinklen anses ofte for at være meget subjektiv og er derfor oplagt at bruge, hvis du vil skabe troværdighed og intimitet med dit billede. Her har du muligheden for at krybe op på skødet af din hovedperson, og tage nærheden helt ind med et deltagende perspektiv.
Omvendt kan du med en teleoptik holde din handling ud i strakt arm. Teleoptikken fanger stadig de bittesmå detaljer, men på distancen. Derfor er teleoptik også et godt valg, når du skal fange stemningen i større menneskemængder, til messer eller ved events, hvor det store billede er kernen i din fortælling.
Disclaimer: Ovenstående sætning er ikke et fripas til at lave dårlige, rystede optagelser og sige, at det var med vilje. Til gengæld er det en opfordring (og en anledning) til at lege, teste og bruge bevægelse i dine filmproduktioner enten med håndholdt kamera eller en stativløsning.
Faktisk starter dit valg af bevægelse, længe før du trykker ’record’, for bevægelserne bør afhænge af dit indhold. Skal du vise systematiske, kontrollerede processer, der bevæger sig som på velsmurte samlebånd, er stativets kontrollerede bevægelser værd at skele til. Er det derimod et dynamisk miljø med et højt tempo og mange mennesker, vil et ukontrolleret håndholdt setup give dig større fleksibilitet og mere kreativ frihed.
En stativfilm kræver typisk mere struktur og orden i planlægningen, mens en håndholdt optagelse er mere løssluppen, men uanset hvilken bevægelsesstil du jagter, så sørg for at lægge en plan, inden du svinger kameratasken over skulderen, så du er sikker på at få de rigtige skud med hjem.
Hvis du er nået til dette afsnit, så håber vi først og fremmest, at du har fået et par brugbare fifs, og dernæst at du ikke er skræmt fra vid og sans over objektivsnak og visuelle perspektiver. For det måske vigtigste at huske, når du skal lave en film, er: Du laver reglerne.
Der findes ikke et facit for din film. Du bestemmer, hvordan det hele skal skrues og klippes sammen, men det kan være en god idé at tænke i virkemidler og etablere regler for det univers, du vil skabe. Virkemidlerne kan være effektfulde benspænd, der kan gøre processen nemmere senere hen og i sidste ende optimere din film.
Sæt dogmer for din film, efterlev dem – og giv så dig selv lov til at bryde dem, når det føles rigtigt. Kører I alt på stativ, så lav et enkelt håndholdt element. Skru ned, eller sluk måske helt for lyden i et splitsekund. Skift til fugleperspektiv, hvis alt er i normalperspektiv. Hav modet til at ryste posen, og stol på din mavefornemmelse. Din film, dine regler.
Har du brug for inspiration? Så tjek vores nye showreel ud