Selv om en årsrapport i sit udgangspunkt handler om det netop overståede regnskabsår, kan den bruges til meget mere!
Årsrapporten er en mulighed for at fortælle virksomhedens historie og fremtid, demonstrere de forgangne års værdiskabelse og forpligte sig over for sine interessenter. Den tjener som et fundamentalt kommunikationsværktøj, der kan forme virksomhedens forhold til investorer, kunder og samfundet som helhed.
En veldisponeret årsrapport, hvor struktur, grafik, faktabokse og tekst giver en varieret læseoplevelse kan skabe tillid i en tid, hvor det er mere værdifuldt end nogensinde.
I denne artikel udforsker vi den fem vigtigste spørgsmål, som enhver marketingtype har brug for, når årsrapporten skal skrives.
Selvom både årsrapporten og årsregnskabet fokuserer på virksomhedens finansielle situation, repræsenterer de to forskellige koncepter. Årsregnskabet er de tørre tal. Årsrapporten er en dybdegående evaluering og fortolkning af årsregnskabet. Med detaljer, der understøtter årsregnskabets nøjagtighed og pålidelighed.
Den gode årsrapport er som et udstillingsvindue, der ikke blot fremviser årets finansielle resultater, men også fortæller om virksomhedens strategi, engagement, den overordnede virksomhedskultur og trækker tråde til virksomhedens fortid og fremtid.
Mange virksomheder er forpligtede til at sammensætte og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Det gælder alle aktie- og anpartsselskaber, børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Men den gode årsrapport kan bruges til at meget mere end blot at sætte flueben ved de formelle lovkrav.
En detaljeret årsrapport giver aktionærer, investorer, kunder, medarbejdere og andre interessenter et klart billede af virksomheden. Denne transparens skaber tillid og kan styrke forholdet mellem interessent og virksomhed. For eksempel kan årsrapporten være udslagsgivende, hvis virksomheden søger finansiering eller lån fra banker eller ejere. En lækker og gennemarbejdet årsrapport kan også fungere som et effektivt markedsføringsværktøj, der kan appellere til både nuværende og potentielle kunder.
Omkostningerne ved at udarbejde en årsrapport for en mellemstor virksomhed kan variere betydeligt. Du kan vælge at lave det minimale produkt, som loven påkræver. Men du kan med fordel bygge mere på.
Faktorer, der påvirker omkostningerne, er virksomhedens kompleksitet, muligheden for at involvere organisationen i artikler og fotos samt tidsforbrug til idéudvikling, artikelskrivning, tryk og opsætning.
Skal du bruge et bureau til at lave din årsrapport, vil udgiften ofte ligge mellem 100-150.000.
Virksomheder skal indberette deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter endt balancedag, hvor årsregnskabet afsluttes, og virksomhedens finansielle position opgøres. Årsrapporten skal ofte indsendes sammen med årsregnskabet.
Mellemstore og store virksomheder (regnskabsklasse C) skal som minimum medtage følgende elementer i årsrapporten:
Ud over alle de påkrævede økonomiske nøgletal giver årsrapporten også mulighed for at tale om emner som socialt ansvar, etik, medarbejderpleje, miljø etc.
Den globale kartoffelmelsproducent KMC kombinerer årsrapport med ESG-rapport. Det har de gjort siden 2020 – og dermed har virksomheden opbygget stor erfaring på området. Se den her.
På 30 sider beskriver KMC de mest interessante udviklinger i løbet af året og afrapporterer på økonomi såvel som fremgangen for grønne proteiner og danskernes vaner inden for plantebaseret kost.
Emnerne er nøje udvalgte til at resonere hos kunderne, og brande virksomheden som grundig og miljøbevidst.