1. april 2018 var det 17 år siden, at jeg fik et CVR-nummer til Publico, så jeg kunne sende den første faktura på 1 stk. pressemeddelelse a 1.000 kr. :-)
Vi har haft travlt de seneste par uger, så det blev først i dag, at vi fik tid til at fejre det med kage og selvfedme.
Sagen er nemlig, at min virksomhed er i topform. Yes, I said it! Jeg er omgivet af det suverænt stærkeste team til dato; 22 skarpe (og søde) kommunikatører, der gør en kæmpe forskel hver dag via strategisk kommunikationsarbejde for ca. 50 videnstærke kunder.
Men det bedste er næsten, at jeg stadig elsker mit arbejde. Yes, I said that too!
Der er seriøst ikke én eneste dag i mit arbejdsliv som selvstændig kommunikationskøbmand, hvor jeg ikke synes, det er sjovt og spændende at aflevere børn for at tage på arbejde. Det har nærmest aldrig været sjovere og mere spændende end nu. Hvor mange kan egentlig sige det efter at været på samme arbejdsplads i 17 år? Ikke ret mange, tror jeg. Jeg er en priviligeret bandit uden skyggen af en exit-strategi. Tillykke til mig og Publico! Og god weekend til dig, hvis du stadig læser med!