Cases

BEUMER Group - Udvikling af global Employer Branding Toolbox

Skrevet af Josefine Leegaard Nordentoft | Oct 30, 2024 10:16:39 AM

BEUMER Group er en international markedsleder inden for transportlogistik og e-commerce-løsninger til lufthavnsbagage, pakkesortering, distribution m.m. Med mere end 5.600 medarbejdere i over 70 lande, tilbyder virksomheden skræddersyede løsninger på tværs af forskellige brancher.

 

Opgaven

BEUMER Group kom til Publico med et ønske om at styrke deres position, synlighed og omdømme som attraktiv arbejdsgiver både i Danmark og internationalt. En rebranding og et navneskifte nogle år tilbage har resulteret i et generelt tab af awareness, og det har også udfordret virksomheden i forhold til tiltrækning af medarbejdere. Ønsket var nu at blive bedre til at tiltrække de rette kandidater og samtidig fastholde virksomhedens kerneværdier.

Sådan har Publico løst opgaven

Publico gennemførte en omfattende undersøgelse med både interne og eksterne input i form af interviews med medarbejdere og ledere på tværs af markeder. De indsamlede data blev kvalificeret yderligere på workshops med deltagere fra Marketing og People & Culture, og det har ført frem til udviklingen af BEUMER Groups globale Employer Branding Toolbox, som blandt andet indeholder et nyt employer branding-payoff, en EVP med fire kernedrivere, et nyt kreativt koncept og en kernefortælling om BEUMER Group som arbejdsplads.

🗣️💬 ”Publico har været en kompetent sparringspartner i udviklingen af vores globale employer branding-koncept. Den strategiske indsigt og de efterfølgende kreative oplæg har gjort det muligt for os at skabe en stærk og sammenhængende kommunikationsplatform, og udformningen af en global toolbox med skabeloner, illustrationer og retningslinjer, som guider i brugen af konceptet på tværs af alle lande har sikret, at konceptet har været nemt at rulle ud i hele koncernen."

- Peter Elmvang, Global Director of Marketing & Communications hos BEUMER Group.

Eksekvering

Publico har efterfølgende stået for at eksekvere to lokale employer branding-kampagner i Aarhus og Aalborg. Her har vi udrullet det kreative koncept til flere platforme med film, busreklamer som de centrale omdrejningspunkter i kampagnen.

🎬 Se (hoved)filmen her!

 

Publico har i alt produceret syv filmformater til employer branding-kampagnen, inklusiv hovedfilmen, to kortere biografreklamer og fire versioner målrettet sociale medier.

Den kreative idé med filmene har været at undgå den traditionelle employer branding-fremstilling med medarbejdere bag et skrivebord. I stedet viser filmene det liv, som BEUMER Groups medarbejdere lever uden for arbejdspladsen – med deres interesser, passioner og drømme. Vi gik efter optagelser, som var ”true-to-life” - med spildt mælk på køkkenbordet eller spor af hektiske familiemorgener. Noget, der kan give potentielle medarbejdere et autentisk og personligt indblik i de mennesker, der arbejder i virksomheden.

🎬Se SoMe-versionerne her!

 

 

🗣️💬 "When it came to the creative vision, I liked that fact that they pushed back on some of our suggested changes when they thought it was necessary. This made the project feel like a true collaborative effort, were we worked together to create a total of 7 films that we are very proud of, that capture the essence of BEUMER Group, show why it's such a special place to work, and tell the stories of four of our unique employees.”  

- Karl Reynolds, Marketing and Communication Specialist

 

 

 

🗣️💬 ”Den konkrete eksekvering af kampagnen i Danmark har været med til at styrke BEUMER Groups brand i det område, hvor vi skal rekruttere, og der er skabt en ny interesse for os som en attraktiv arbejdsplads.”

- Peter Elmvang, Global Director of Marketing & Communications hos BEUMER Group.

🎥 Se biografversionerne her!

 

 

Busreklamerne har kørt på udvalgte ruter i Aarhus og Aalborg i kampagneperioden og opnåede samlet 6,2 mio. eksponeringer fordelt i de to byer over 4 uger.