Produktinfo og -specifikationer er en omvej til arkitekternes bevidsthed. De vil have viden fra førende eksperter og inspiration fra de bedste byggerier. Det får de i Troldtekts nyhedstemaer, som cirka otte gange om året sætter spot på et aktuelt emne inden for akustik, indeklima, arkitektur og bæredygtigt byggeri.
LinkedIn, Facebook, Twitter, YouTube… De sociale medier er en væsentlig motor til at udbrede Troldtekts content så bredt som muligt og skabe mere trafik på hjemmesiden. Som en fast del af nyhedstemaerne leverer Publico en plan for opslag, som versioneres til de forskellige platforme.
Eksportmarkederne er med til at drive Troldtekts vækst. Derfor udkommer nyhedstemaerne også på tysk og engelsk. Publico interviewer internationale eksperter, så modtagerne får målrettet content. Desuden hjælper vi med video og markedsføring, når Troldtekt afholder internationale idékonkurrencer.