Skanderborg Rusmiddelcenter er et kommunalt behandlingstilbud, som er gratis at benytte. Desværre havde centret gennem en årrække oplevet et fald i antallet af brugere, selvom der var stor tilfredshed blandt de brugere, der benyttede sig af tilbuddet.
Da borgere i gennemsnit drikker i over 12 år, før de søger behandling, var det også Skanderborg Rusmiddelcenters ønske at få fat i målgruppen tidligere.
For at komme de udfordringer til livs har Publico stået for et grundigt kommunikationstjek og analyser af målgrupperne, bl.a. via videnskabeligt materiale og fokusgruppe. På baggrund af det opbyggede vi en strategi for Skanderborg Rusmiddelcenters eksterne kommunikation støttet op af content i form af video og tekster, som den pågældende målgruppe kan spejle sig i. Det blev suppleret af en årsplan med fremtidige kampagner og aktiviteter.