Mange førtidspensionister ved ikke, at de har mulighed for at arbejde nogle timer om ugen, selvom de er tilkendt førtidspension. For selvom timeantallet ikke nødvendigvis er højt, kan det være til stor glæde at være en del af det arbejdende fællesskab.
Jobbanken valgte derfor Publico til at planlægge, producere og eksekvere en online kampagne, der skulle synliggøre organisationens tilbud til målgruppen, så flere kunne nyde godt af deres skræddersyede tilbud og en håndsrækning ind på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i geografi og demografi blev der tilrettelagt en særdeles målrettet indsats, der skulle ramme de førtidspensionister, som ikke i forvejen kendte til Jobbanken.
Kampagnen kørte på Facebook og brugte to korte explainer-videoer (se ovenfor og nedenfor), produceret til formålet, i annonceringen. Derudover blev blandt andet Facebook Messenger bragt i spil som nyt kontaktpunkt, hvilket målgruppen responderede yderst positivt på, og kampagnen resulterede i mange gode eksponeringer og kliks samt mere end 140 konkrete henvendelser fra interesserede førtidspensionister alene i annonceperioden.