EWII-koncernen har hovedkontor i Kolding og består af både en kommerciel del, der går under navnet EWII, samt en lovreguleret del, TREFOR. At køre parallelløb med to virksomheder under paraply er naturligvis én ting, men at kommunikere om det er en anden. Derfor bliver det en del af Publicos opgave at afdække, om employer branding-indsatsen skal have ét samlet brand eller skal opdeles mellem EWII og TREFOR.
Samarbejdet går i gang i sensommeren 2021, hvor Publico dykker ned i EWIIs kultur og indsamler data igennem både interne og eksterne interviews, fokusgruppe og strategiworkshop.
Resultatet bliver én samlet employer branding-strategi med blandt andet anbefalinger og potentialer, EVP samt fire konkrete kandidat-personaer og budskaber. Alt sammen med det formål at løfte EWIIs employer branding og positionere EWII som arbejdsplads – for at imødekomme behovet for arbejdskraft på både den korte og lange bane.
De mange gode indsigter er blevet omsat til en employer branding-film, der gennem fire medarbejdere både viser EWIIs styrker og forskelligheder som arbejdsplads. Filmen er desuden klippet i SoMe-versioner, som bliver brugt som content i betalte LinkedIn-kampagner målrettet de eftertragtede målgrupper.
Her har SoMe-resultaterne bekræftet os i, at der er et godt match mellem EWIIs kernebudskaber til strategiens målgrupper, og hvad de responderer positivt på.
Se brandfilmen her: